Nikotin er ude med ny dobbeltsingle fuld af ”Energi”
Folk flasher Hennessey, forældrene er nervøse – men det giver kun Nikotin energi til at blive endnu bedre på de to nye singler ”Energi” / ”Inderlommr”.

Med et hurtigt flow på et uptempo-beat produceret af Ezi Cut fortæller Nikotin endnu engang om livet som ung – et liv, hvor Nikotin ikke altid tager de mest fornuftige beslutninger, men hvor modgangen kun giver ham energi til at blive den bedste.

Han rapper blandt andet: ”Min far fortalte mig om at knokle / jeg forstår det sådan, at jeg hygger mig med vennerne / så skal lortet nok komme” og ”De flasher Hennessey, men løgnen kender vi / de ved godt, hvem vi er / de ved, det gir’ os energi”.

På tracket ”Energi” er FadiFahFah featured, hvor han lægger et stabilt omkvæd. FadiFahFah har allerede været udvalgt som Ugens Kanon på P3.

Den unge grimeinspirerede rapper Nikotin er klar til at give de danske rapfans, hvad de har ventet på. Lyduniverset er upbeat, elektronisk og flowet hurtigt, som man kender fra grimen, men med et nyt, frisk take på genren.


Niko6

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s